The National well database (Jupiter) among other things contains water level measurements from Danish wells. The database contains water level measurements from the municipalities, the groundwater-monitoring program, the regions soil pollution investigations and from the establishment of new wells. The database is updated on an ongoing basis.

The MARTA database contains shallow seismic and acoustic data, information on geological samples and gives access to reports on raw material surveys. Data has primarily been acquired by GEUS and our partners., MARTA is the official Danish marine raw material database for data reported in accordance with the Danish Raw Material Act governing the exploitation of sand and gravel for the use in the building industry and marine construction projects, including beach nourishment. The database is updated on an ongoing basis.

Der er registreret ca. 3,5 millioner adresser i DAR og ca. 110.000 vejnavne. Der blev i 2017 oprettet ca. 52.000 nye adresser og 400 nye vejnavne, desuden ændres og nedlægges et antal adresser og vejnavne hvert år. En adresse består af vejnavn, husnummer og postnummer. Ligger en adresse i en bygning med flere funktioner (fx flere boliger eller lejemål), kan den være suppleret af en etagebetegnelse og en dørbetegnelse. I nogle tilfælde er adressen, ud over postnummeret, forsynet med et ”supplerende bynavn” som ofte er navnet på den by eller landsby, som adressen ligger i inden for postnummeret. Vejnavne skal være entydige inden for et postnummer, og et vejnavn skal være entydigt inden for en 15 kilometer radius i samme postnummer. Dette for at sikre, at to adresser ikke forveksles.

Vandstands- og vandtemperaturmålinger fra DMI's og Kystdirektoratets målestationer i Danmark. Der er tale om automatisk indhentede data, som opdateres i realtid og derfor ikke er kvalitetssikrede. Spørgsmål omkring data eller målestationer skal rettes til den myndighed, som ejer den pågældende station.

DHM-2007/Terræn_Bro er en model af højder på overfladen af terræn. Bygninger, vegetation, biler og broer er fjernet fra modellen. Modellen er lagret i et grid (raster) med en cellestørrelse på 1,6 meter.

System 34 er et lokalt dansk koordinatsystem. System 34 er indtil 2006 blevet anvendt ved alle matrikulære kort og målinger og i de fleste tekniske kort og opmålinger i Danmark. System 34 er et to dimensionalt horisontalt, koordinatsystem. Positioner angives med (y,x) koordinater. Y-aksen er tilnærmelsesvis orienteret mod nord og X-aksen er orienteret mod vest. System 34 er baseret på GI-nettet, som er det grundlæggende danske fikspunktnet, der definerer System 34. System 34 anvender to zoner, en zone dækker Jylland og Fyn og en zone dækker Sjælland. Bornholm har sit eget koordinatsystem, System 45. Afstandskorrektionen i System 34 er maksimalt 5 cm/km. Anvendelse af System 34 ophørte i 2006 i statslige institutioner (herunder naturligvis også i Geodatastyrelsen) og i kommunernes grundkort, hvorefter de fleste geografiske data bliver udvekslet, lagret og bearbejdet i det fælleseuropæiske koordinatsystem UTM/ETRS89 . Det gælder såvel tekniske målinger som alle matrikulære målinger. Det danske referencesystem, System 34 blev udviklet i 1930-erne , da der viste sig behov for et dansk koordinatsystem til anvendelse til såvel matrikulære (ejendomsretslige) som til militære formål. Indtil dette tidspunkt anvendtes en konform konisk Lambert-projektion, men skala faktoren på denne gamle projektion blev anset for at være for stor. I stedet ønskede man en ny projektion med en højeste skala faktor på 1.00005, der svarede til den opmålingsnøjagtighed, man kunne opnå med et målebånd. Den nye projektion blev defineret næsten som en transversal cylindrisk konform projektion. Projektionen var imidlertid ikke eksakt, fordi den blev modificeret for at simplificere transformationsberegningerne mellem det gamle koordinatsystem (GS systemet) og det nye system. Koordinatsystemet blev defineret med Y-aksen positiv imod nord og X-aksen positiv imod vest, (y,x). Et punkt på Agri Baunehøj (96-01-001) tilnærmelsesvis midt i Danmark fik koordinaterne (y,x)= (200 km, 200 km). På den måde blev alle koordinater i Danmark positive. Orienteringen af koordinatsystemet tog man fra det gamle system, fra triangulation og tilhørende atsronomiske målinger). Man fastholdt retningsvinkelen fra Agi Baunehøj til Lysnet (91-08-002) med 24 o 31´14.17´´. Denne definition medførte, at Y-aksen ikke blev orienteret præcis mod geografisk nord. For at opnå en skalafaktor så lille som muligt blev projektionen delt i to zoner, en zone (System 34J) som dækker Jylland og Fyn og en zone (System 34s) som dækker Sjælland. Der blev udført en fuldstændig nymåling, triangulation, af det danske førsteordensnet og det nye net blev beregnet i System 34. På grund af definitionen af System 34 kan en eksakt transformation ikke udføres imellem System 34 og UTM. UTM er en matematisk defineret kortprojektion og det er System 34 ikke. Selv om System 34 er blevet forbedret i 1970-erne med mere præcise observationer er det stadig grundlæggende påvirket af de udjævningsberegninger og opmålinger der blev udført i 1930-erne. Alle koordinattransformationer imellem System 34 og andre referencesystemer bliver derfor udført som 11 grads polynomier fra System 34 til UTM zone 32 som det første trin. Bornholm har sin egen transversale cylinder konforme projektion kaldet System 45. Koordinattransformationer imellem System 45 og UTM zone 33 udføres også ved anvendelse af polynomier. Horisontale positioner givet i System 34 eller System 45 opgives normalt med højdeinformation i Dansk Normal Nul (DNN). Læs yderligere http://sdfe.dk/data-og-infrastruktur/data-om-land-danmark-faeroeerne-og-groenland/referencenet-og-geodaesi/referencesystemer/system-34/

DHM/Punktsky er et landsdækkende 3-dimensionalt datasæt, som indeholder georefererede og klassificerede kotepunkter. Punkttætheden varierer efter overflades refleksionsevne. DHM/Punktsky indeholder alle punkter indsamlet ved laserscanning (LiDAR), og er det datasæt der ligger til grund for beregningen af de øvrige DHM-produkter. Punkterne er inddelt i 13 klassifikationer, som omfatter terræn-, bygnings-, vegetations- og bropunkter. Punktskyen er lagret i binært LAZ-format med gennemsnitligt 4,5 punkter /m2.

Realtidsdata om lyn registreret af DMI's lynpejlernetværk i Danmark

En digital model af den fysiske overflade, som beskriver højden af bygningsanlæg og vegetation over havniveau. Modellen er egnet til visualisering og analyser af f.eks. sigtelinjer. Danmarks Højdemodel (DHM) indeholder detaljeret information om højdeforholdene i Danmark og giver mulighed for at producere detaljerede og præcise kort. Overfladedata er en del af Danmarks Højdemodel, og stilles til rådighed som webservices og download. Danmarks Højdemodel anvendes blandt andet på forsvars-, beredskabs- og miljøområdet, i forbindelse med større byggeri- og anlægsprojekter, kortlægning og arkæologisk arbejde.