Om FBB FBB er Slots- og Kulturstyrelsens register over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger i Danmark. Hjemmesiden består af en offentlig del, hvor alle kan søge oplysninger, samt en ikke-offentlig del til brug for kommunernes og Slots- og Kulturstyrelsens registrering og sagsbehandling. FBB indeholder oplysninger om landets ca. 9000 fredede bygninger og om de ca. 355.000 bygninger, hvis bevaringsværdi er blevet vurderet. Desuden indeholder FBB basisoplysninger om landets flere end 4 mio. bygninger. Disse informationer stammer fra Bygnings- og Boligregister (BBR), hvorfra de opdateres automatisk. Fredede bygninger Registreringen af de fredede bygninger er Slots- og Kulturstyrelsens ansvar, og den finder sted i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Alle fredede bygninger er fredet både ind- og udvendigt. Det betyder, at man ikke må ændre på bygningen uden Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse. Læs mere om, hvordan styrelsen freder bygninger, og om de regler, der gælder for fredede huse. Bevaringsværdige bygninger Kommunerne kan efter bygningsfredningsloven udpege bygninger som bevaringsværdige i forbindelse med deres kommuneplan eller i en lokalplan. Slots- og Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger. Det er altid kommunerne, der har ansvar for de bevaringsværdige bygninger, også selv om de er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen. Mange af de bevaringsværdige bygninger er udpeget i forbindelse med de kommune- og kulturarvsatlas, som blev udarbejdet fra 1990-2006 af fredningsmyndighederne og kommunerne. Atlassene indeholder en vurdering af bevaringsværdien i kommunens bygninger opført før 1940. Bevaringsværdien angives på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Resultaterne af denne vurdering kan ses i FBB. En del kommuner har siden opdateret disse vurderinger og suppleret med bygninger, som af forskellige grunde ikke indgik i atlassene. Foreløbig har ca. 355.000 bygninger fået vurderet deres bevaringsværdi.

Der er registreret ca. 3,5 millioner adresser i DAR og ca. 110.000 vejnavne. Der blev i 2017 oprettet ca. 52.000 nye adresser og 400 nye vejnavne, desuden ændres og nedlægges et antal adresser og vejnavne hvert år. En adresse består af vejnavn, husnummer og postnummer. Ligger en adresse i en bygning med flere funktioner (fx flere boliger eller lejemål), kan den være suppleret af en etagebetegnelse og en dørbetegnelse. I nogle tilfælde er adressen, ud over postnummeret, forsynet med et ”supplerende bynavn” som ofte er navnet på den by eller landsby, som adressen ligger i inden for postnummeret. Vejnavne skal være entydige inden for et postnummer, og et vejnavn skal være entydigt inden for en 15 kilometer radius i samme postnummer. Dette for at sikre, at to adresser ikke forveksles.