gml
Type of resources
Topics
INSPIRE themes
Provided by
Formats
Scale
-
Danmarks Fikspunktsregister er det officielle register for de fysiske fikspunkter i landskabet. Registeret dækker over hele rigsfællesskabet, Danmark, Grønland og Færøerne. Fikspunkterne danner tilsammen referencenet, hvortil der er knyttet referencesystemer, som er grundlaget for al opmåling og kortlægning. Fikspunktsoplysningerne findes som WFS-tjeneste og på webapplikationen Valdemar. Datasættet består af fikspunktsoplysninger som med koordinater og øvrige fikspunktsoplysninger, beskriver de fysiske markeringer i landskabet. Den samlede fikspunktsbeskrivelse er et dokument, der på en overskuelig måde samler en kompleks mængde information om et fikspunkts 1d, 2d, 3d koordinater, kvalitet, type, beskaffenhed, beliggenhed, formål og tid i kombination med oversigtskort og målskitse. De enkelte fikspunkter indeholder ikke nødvendigvis alle informationer. Punkterne danner tilsammen referencenettene, som sikrer at der er en entydig sammenhæng mellem steder på kortet og steder i virkeligheden. De gør det muligt at relatere opmåling og afsætning til en fælles national eller international reference, hvilket giver mulighed for at man ved planlægning og udførsel af byggeri og anlægsarbejder kan tage hensyn til andre elementer i landskabet, som er knyttet til samme reference: Rør, ledninger og anden infrastruktur, ejendomsskel og administrative grænser, vandstand og mange andre fysiske og administrative elementer. Datasættet er et afledt produkt af SDFE's geodætiske fikspunktregister. Kun udvalgte punkter og deres attributter udstilles. Brugerskaren er bred og spænder fra nysgerrige privatpersoner til professionelle aktører i bygge/anlægs branchen, landinspektører, forsknings- og uddannelses institutioner, samt et bredt udsnit af andre institutioner. Distributionen foregår på 2 standardiserede måder: Via webapplikation Valdemar og via Datafordeleren i form af WFS tjenester.