pneg
Type of resources
Available actions
Topics
Provided by
Formats
Representation types
Update frequencies
Scale
-
Datasættet giver et landsdækkende overblik over usikkerheden på de statistisk bearbejdede klimafremskrevne ændringer i dybden til terrænnært grundvand i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 500x500 meter. Usikkerheden (standardafvigelsen) beskriver variationen som følge af forskelle i de klimamodeller der er indgået i ensemble-kørslerne på tværs af dels de 17 RCP 8.5 og dels de 5 RCP 4.5. Usikkerhederne skal til en hver tid anvendes sammen med de klimafremskrevne ændringer i dybden til det terrænnære grundvand. Usikkerheden (standardafvigelsen) på de klimafremskrevne ændringer i dybden til terrænnært grundvand er tilgængelige for alle afledte statistisk bearbejdede produkter i 500x500 meter for perioderne 2041-2070 og 2071-2100 for udledningsscenarier RCP4.5 og RCP8.5. Usikkerheden beskriver udelukkende den variation der følger af ensemble-kørsler med hhv. 17 RCP8.5 regionale klimamodeller og 5 RCP4.5 klimamodeller. Det relativt begrænsede antal modeller, der er anvendt for RCP 4.5 medfører, at der kan være svingende størrelser på usikkerheden (standardafvigelsen). Afhængigt af anvendelsen kan standardafvigelsen benyttes til en vurdering af fremskrevne værdier for de vådeste og tørreste klimamodeller. Dette kan gøres ved tillæg (eller fradrag) af en eller to standardafvigelser, til medianændringer. Ved yderligere antagelser vedr. Fordelingsfunktion (f.eks. Normalfordelt), er det i princippet muligt at beregne en fordelingsfunktion eller konfidensgrænser for klimafremskrivningen af dybden til terrænnært grundvand. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø.