Grundlæggende er den hydrostratigrafiske model en meget væsentlig del af den konceptuelle model for DK-model HIP. Formålet med datasættet er at informere anvendere om hvordan beregningslag i 'DK-model HIP' 100 meter og 500 meter er relateret til den grundlæggende kortlægningsmodel fra FOHM, samt klarlægge hvilke lag der er slået sammen i DK-model HIP. Den hydrostratigrafiske model er en forudsætning for at anvendelsen af randbetingelsesdata fra DK-model HIP, og for at forstå repræsentativitet og evt. usikkerheder der kan være på estimerede parametværdier mm. For øerne gælder hovedprincippet, at beregningslagene følger den hydrostratigrafiske model med skift mellem ler- og sandenheder (magasiner). Beregningslaget umiddelbart over kalklaget indeholder både den nedre 56 G E U S kvartære ler enhed (KL5 og KL4 for hhv. DK1-DK2 og DK3) og den paleocæne ler (PL1). I den kvartære lagpakke (under toplaget) er der defineret et beregningslag for hvert af de vertikale niveauer med sandlegemer. Disse lag er lagt ind ved at benytte top og bund af de tolkede sandlegemer. I områder hvor sandlegemerne eksisterer, er top og bund af beregningslaget således sammenfaldende med top og bund af sandlegemet. I områder uden sand er der ikke defineret nogen tykkelse af sandlegemerne i den hydrostratigrafiske model, dvs. top og bund er sammenfaldende, for disse områder er der anvendt en minimumstykkelse på 0,5 m for beregningslagene, der automatisk genereres af MIKE SHE under præprocesseringen. Mellem hvert sandlag er der defineret beregningslag til repræsentation af det kvartære ler. På Sjælland genfindes den prækvartære ler kun i den vestlige del, hvilket er indbygget som en linse på samme vis som sandenhederne, hvor den prækvartære overflade er anvendt som top mens kalken udgør den nedre grænse. Den numeriske model består således af 9 og 11 beregningslag for hhv. Fyn og Sjælland/Sydhavsøerne. I lighed med den numeriske model for øerne er det øverste beregningslag for hele Jylland gennemgående med en fast lagtykkelse på 2 m, der er repræsenteret ved de geologiske enheder i jordartskortet. Den samlede hydrostratigrafiske model for Jylland er defineret ved 25 flader, der beskriver seks vertikalt arrangerede sandenheder i den kvartære lagpakke og seks niveauer af sand i den prækvartære lagpakke samt en kalk enhed. Kalk enheden er nedadtil afgrænset til 50m under toppen af kalken. Der er imidlertid en betydelige variation i udbredelsen af de enkelte sandenheder i de tre delmodeller for Jylland og derfor ligeledes forskel på opstillingen af den numeriske model mht. antallet af beregningslag. Her er der taget udgangspunkt i lagtykkelserne i den hydrostratigrafiske model, hvor lag med en betydelig udbredelse og mægtighed er medtaget som beregningslag, mens lag med mindre udbredelse og tykkelse er slået sammen til ét beregningslag. De kvartære og prækvartære sandlegemer er lagt ind i modellen ved at benytte deres tolkede top og bund. I områder hvor de hydrostratigrafiske enheder eksisterer, er top og bund af beregningslaget således sammenfaldende med top og bund af den hydrostratigrafiske enhed. I områder hvor den hydrostratigrafiske enhed ikke eksisterer, dvs. top og bund er sammenfaldende, er der anvendt en minimumstykkelse på 0,5 m for beregningslagene, der automatisk genereres af MIKE SHE under præprocesseringen. Mellem hvert sandlag er der defineret beregningslag til repræsentation af leret mellem de forskellige niveauer af sandlegemer. I DK-model HIP er flere lag i kvartæret og prækvartæret slået sammen for at nå ned på max 11 beregningslag, det gælder f.eks. kl1-ks2-kl2-ks2. Den hydrogeologiske tolkning for Bornholm er baseret på en pixeltolkning, og der er ikke udviklet en egentligt hydrostratigrafisk model, der afgrænser geologiske enheder med ensartede hydrauliske egenskaber. Dette skyldes den komplekse geologiske opbygning af Bornholm, der hydraulisk set kompliceres yderligere af sprækker. Det øverste beregningslag er her afgrænset til de øverste 3 m, med en blanding af sand, ler og andet fra jordartskortet. Under toplaget er der defineret 6 beregningslag, hvoraf det første indeholder de kvartære aflejringer, med undtagelse af aflejringer i de dybe dalstrukturer. De næste fire beregningslag opdeler det opsprækkede grundfjeld og underste lag udgør bundlag af primært ikke opsprækkede bjergarter,

Datasættet giver et landsdækkende overblik over usikkerheden på de statistisk bearbejdede klimafremskrevne ændringer for jordens vandindhold i rodzonen i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 500x500 meter. Usikkerheden (standardafvigelsen) beskriver variationen som følge af forskelle i de klimamodeller der er indgået i ensemble-kørslerne på tværs af dels de 17 RCP 8.5 og dels de 5 RCP 4.5. Usikkerhederne skal til en hver tid anvendes sammen med de klimafremskrevne ændringer for jordens vandindhold i rodzonen. Usikkerheden (standardafvigelsen) på de klimafremskrevne ændringer i jordens vandindhold i rodzonen er tilgængelige for alle afledte statistisk bearbejdede produkter i 500x500 meter for perioderne 2041-2070 og 2071-2100 for udledningsscenarier RCP4.5 og RCP8.5. Usikkerheden beskriver udelukkende den variation der følger af ensemble-kørsler med hhv. 17 RCP8.5 regionale klimamodeller og 5 RCP4.5 klimamodeller. Det relativt begrænsede antal modeller, der er anvendt for RCP 4.5 medfører, at der kan være meget svingende størrelser på usikkerheden (standardafvigelsen). Afhængigt af anvendelsen kan standardafvigelsen benyttes til en vurdering af fremskrevne værdier for de vådeste og tørreste klimamodeller. Dette kan gøres ved tillæg (eller fradrag) af en eller to standardafvigelser, til medianændringer. Ved yderligere antagelser vedr. Fordelingsfunktion (f.eks. Normalfordelt), er det i princippet muligt at beregne en fordelingsfunktion eller konfidensgrænser for klimafremskrivningen af jordens vandindhold i rodzonen. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø.

Vertikal grundvandstrømning til alle vandførende lag er tilgængelig middelværdi, i enheden mm/år (positiv i opadgående retning), for hver af de 22 klimamodeller for referenceperioden 1990-2019 og de fremskrevne perioder 2041-2070 og 2071-2100. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø. Modelberegningen kan anvendes til at vurdere, hvor det er logisk at fastlægge detailmodellens nedre randbetingelse og om randen vil være følsom over for klimaændringer. I byer/tæt bebyggelse, ved større transportanlæg, i områder tæt på kysten og komplekse geologiske forhold kan usikkerhed på vertikal grundvandsstrømning.

For samtlige vandføringsdata der er anvendt i kalibrering og validering af DK-model HIP i 100 meter og 500 meter foreligger beregnet dynamik (KGE), vandbalance (WBE), og karakteristisk stor vandføring (Q01) for både. Tidsserier med simuleret og observeret vandføring er udtrukket fra DK-model HIP i 100 meter for kalibreringsperioden 2000-2010, samt valideringsperioderne 1990-1999 og 2011-2019. De statistiske mål er anvendelige til vurdering af hvilke områder modellen har de største afvigelser i forhold til observationsdata. Denne forskel kan dels skyldes usikkerheder på modellen, men kan også skyldes at vandføringsobservationer ikke er repræsentative i forhold til modellens beskrivelse af vandføringen. Datasættet indeholder de estimerede nøjagtighedsniveauer (under screening, screening, overslag, detail), for hvert statistisk mål, for alle stationer i hhv. kalibreringsperioden og de to valideringsperioder.

Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt for dybden til terrænnært grundvand i perioden 1/1 1990 - 31/12 2019 i 100 x 100 meter. Samt et landsdækkende datasæt for stationært overblik over dybden til terrænnært grundvand i perioden 1/1 1990 - 31/12 2019 i 100 x 100 meter. Modelberegningerne kan anvendes som randbetingelser til opsætning og afgrænsning af både dynamiske og stationære lokale detailmodeller og mere detaljerede analyser i kombination med øvrig tilgængelig data. Dybden til terrænnært grundvand er tilgængelig som daglige tidsserier i perioden 1/1 1990 - 31/12 2019 samt som en middelværdi for hele perioden. Modelberegningen kan anvendes til at vurdere, hvor det er logisk at vælge randbetingelsen eller som input til dynamiske eller stationære modeller. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø. Modellen er opstillet og kalibreret med fokus på de terrænnære hydrologiske forhold, der bør derfor tages forbehold for, at der kan være større usikkerheder på modelberegninger fra dybere lag i DK-modellen. Modellen er opstillet og kalibreret med fokus på overordnede regionale forhold og modelberegningerne kan derfor ikke forventes at være direkte anvendelig til løsning af lokalspecifikke problemer. Anvendelsen af modelberegningerne som randbetingelser skal altid vurderes individuelt for enhver opgave i forhold til opgavens karakter samt hvilken detaljering og præcision der er påkrævet. Data skal anvendes i sammenhæng med øvrige tilgængelige data. Modelberegningerne (fra 100 meter DK-modellen) er anvendelig til opsætning af detailmodeller når der skal laves mere detaljerede analyser i forbindelse med fx klimatilpasning, dimensionering af vandinfrastruktur, design af afløbssystemer mm., vurdering af oversvømmelsesrisiko fra grundvand og vandløb, vandløbs- og grundvandsforvaltning. Klimarobust risikovurdering ved jord- og grundvandsforureninger. I byer/tæt bebyggelse, ved større transportanlæg, i områder tæt på kysten og komplekse geologiske forhold kan usikkerhed på modelberegnet dybde til terrænnært grundvand være større.

Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt for vandføring i vandløb i perioderne 1990-2019, 2041-2070 og 2071-2100 for ca. 50.000 beregningspunkter. De klimafremskrevne modelberegninger er beregnet for udledningsscenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5 med i alt 22 klimamodellerne (21 for Bornholm). Modelberegningerne kan anvendes som randbetingelser til opsætning og afgrænsning af både dynamiske og stationære lokale detailmodeller og mere detaljerede analyser i kombination med øvrig tilgængelig data. Vandføring i vandløb er tilgængelig som daglige tidsserier i enheden m³/s for hver af de 22 klimamodeller for referenceperioden 1990-2019 og de fremskrevne perioder 2041-2070 og 2071-2100. Vandføring beregningspunkter kan ved rand af detailmodelområde bruges som randbetingelser der beskriver input til vandløb. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø. Data for alle 22 klimamodeller er leveret som randbetingelser således at de kan indgå som randbetingelser for ensemble kørsler med lokalmodeller med hhv. 17 RCP8.5 regionale klimamodeller og 5 RCP4.5 klimamodeller. I byer/tæt bebyggelse, ved større transportanlæg, i områder tæt på kysten og komplekse geologiske forhold kan usikkerhed på modelberegnet vandføring være større.

Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over den forventede klimafremskrevne median ændring i jordens vandindhold i rodzonen i perioderne 2041-2070 og 2071-2100 i en opløsning på 500x500 meter (Bornholm i 100x100m). De klimafremskrevne ændringer er beregnet for udledningsscenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5 med medianværdier og standardafvigelser på tværs af i alt 22 klimamodellerne. Modelberegningerne kan anvendes til screening af, hvor stor en ændring der forventes i jordens vandindhold i rodzonen og for udvalgte statistiske størrelser i fremtiden. De klimafremskrevne ændringer i jordens vandindhold i rodzonen er tilgængelige som median ændring for udvalgte statistisk bearbejdede produkter på tværs af dels de 17 RCP 8.5 og dels de 5 RCP 4.5 klimasimuleringer for de fremskrevne periode 2041-2070 og 2071-2100. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø. Det relativt lave antal modeller (5), der er anvendt for RCP 4.5 medfører, at der kan være større usikkerhed på median og standardafvigelser i dette emissionsscenarie. Desuden afviger RCP4.5 for referenceperioden i forhold til observeret klima fra 2010 –2019, mens RCP8.5 følger den udvikling der er observeret i nullerne. Modelberegningerne kan anvendes når der skal laves klimarobuste og langtidssikrede løsninger, der tager højde for de forventede ændringer i jordens vandindhold i et givent område som følge af klimaforandringer.

Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt for dybden til terrænnært grundvand i perioderne 1990-2019, 2041-2070 og 2071-2100 i 500x500m (Bornholm i 100x100m) modelberegninger er beregnet for udledningsscenarierne RCP 4.5 og RCP 8.5 med i alt 22 klimamodellerne (21 for Bornholm). Modelberegningerne kan anvendes som randbetingelser til opsætning og afgrænsning af både dynamiske og stationære lokale detailmodeller og mere detaljerede analyser i kombination med øvrig tilgængelig data. Dybden til terrænnært grundvand er tilgængelig som daglige tidsserier og som middelværdi for hver af de 22 klimamodeller for referenceperioden 1990-2019 og de fremskrevne perioder 2041-2070 og 2071-2100. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø. Dybden til terrænnært grundvand angives (i enheden meter over terræn) som afstanden fra terræn til grundvandsspejlet med positive værdier opad og negative værdier nedad, fx -3 betyder at grundvandsspejlet ligger 3 meter under terræn. Modelberegningen kan anvendes til at vurdere, hvor det er logisk at fastlægge detailmodellens randbetingelse og om randen vil være følsom over for klimaændringer. Data for alle 22 klimamodeller er leveret som randbetingelser således at de kan indgå i ensemble kørsler med lokalmodeller med hhv. 17 RCP8.5 regionale klimamodeller og 5 RCP4.5 klimamodeller. I byer/tæt bebyggelse, ved større transportanlæg, i områder tæt på kysten og komplekse geologiske forhold kan usikkerhed på dybden til grundvandsspejlet værre større.

Modelberegningerne giver et landsdækkende datasæt for vandføring i vandløb i perioden 1/1 1990 - 31/12 2019 for ca. 60.000 beregningspunkter. Modelberegningerne kan anvendes som randbetingelser til opsætning af både dynamiske og stationære lokale detailmodeller og mere detaljerede analyser i kombination med øvrig tilgængelig data. Vandføring i vandløb er tilgængelig som daglige tidsserier i perioden 1/1 1990 - 31/12 2019. Vandførings beregningspunkter kan bruges som randbetingelser der beskriver input til vandløb til detailmodellering. Der er ikke modelberegninger for Læsø, Endelave, Tunø, Samsø, Anholt, Æbleø, Vejrø og Christiansø.' Modellen er opstillet og kalibreret med fokus på de terrænnære hydrologiske forhold, der bør derfor tages forbehold for, at der kan være større usikkerheder på modelberegninger fra dybere lag i DK-modellen. Modellen er opstillet og kalibreret med fokus på overordnede regionale forhold og modelberegningerne kan derfor ikke forventes at være direkte anvendelig til løsning af lokalspecifikke problemer. Anvendelsen af modelberegningerne som randbetingelser skal altid vurderes individuelt for enhver opgave i forhold til opgavens karakter samt hvilken detaljering og præcision der er påkrævet. Data skal anvendes i sammenhæng med øvrige tilgængelige data. Modelberegningerne (fra 100 meter DK-modellen) er anvendelig til opsætning af detailmodeller når der skal laves mere detaljerede analyser i forbindelse med fx klimatilpasning, dimensionering af vandinfrastruktur, design af afløbssystemer mm., vurdering af oversvømmelsesrisiko fra grundvand og vandløb, vandløbs- og grundvandsforvaltning. Klimarobust risikovurdering ved jord- og grundvandsforureninger. I byer/tæt bebyggelse, ved større transportanlæg, i områder tæt på kysten og komplekse geologiske forhold kan usikkerhed på modelberegnet vandføring.

Modelberegningerne giver et landsdækkende overblik over usikkerheden på den maskinlærings baseret dybde til det terrænnære grundvand i høj rumlig opløsning (10x10 meter) for to tidslige snapshots, en typisk vinter situation og en typisk sommer situation i perioden 1/1 1990 - 31/12 2019. Til hver maskinlæringsmodel, sommer og vinter, er der beregnet et usikkerhedsbånd som dækker et 80% konfidensinterval. Modelberegningerne kan anvendes som grundlag for vurdering af usikkerheden af 10 m maskinlæringsmodellerne ved sammenligning af resultater for vinter-q50, vinter-q10 og vinter-q90 (ditto for sommer). Usikkerhed for kort over dybden til terrænnært grundvand, der er nedskaleret fra 100 til 10 m grid, repræsenterer et 80 % konfidensinterval om den mest sandsynlige værdi. I stedet for en middel absolut fejl, som brugt i træning af sommer/vinter modellerne, anvender usikkerhedsmodeller en quantile objektive funktion. For at repræsentere et 80% konfidensinterval bruges hhv. 10 og en 90 % fraktil. Hvert usikkerhedslag har sin egen model, som giver 4 modeller i alt, q10 sommer, q10 vinter, q90 sommer og q90 vinter. Alle modeller bruger det sammen parametersæt, som anvendt i sommer/vinter modellerne. Modelberegningerne vil med fordel kunne anvendes som udgangspunkt for undersøgelser hvor den rumlig variation af det terrænnært grundvand er i fokus.