Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at bygge. Byggelinjen kan enten være registreret som gældende eller ophævet. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Lov om naturbeskyttelse, §17, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009.

Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Lov om naturbeskyttelse, §16, lovbekendtgørelse nr 933 af 24. september 2009

Kirkebyggelinien er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygning til beskyttelse mod, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. Lov om naturbeskyttelse, §19, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009

Temaet indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation. Modsat de øvrige beskyttede naturtyper, er vandløb udpeget som beskyttede. Lov om naturbeskyttelse, §3, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009

Registrering af naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Disse er: · søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2, · moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m2, · "mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m2, · visse udpegede vandløb & · alle moser i f. m. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation). Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Lov om naturbeskyttelse, §3, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009

Åbeskyttelseslinjen har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er inden for beskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod ændringer. Lov om naturbeskyttelse, §16, lovbekendtgørelse nr 933 af 24. september 2009