Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at bygge. Byggelinjen kan enten være registreret som gældende eller ophævet. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Lov om naturbeskyttelse, §17, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009.

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006. Fosforklasser anvendes i IT-ansøgningssystemet ”husdyrgodkendelse.dk” som vejledning i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven og er udarbejdet ud fra tre forhold: · Lerjorde* · Kortlægning af oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor** · Lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover*** Definition af fosforklasser: Drænede lerjorder med fosfortal på 4-6: Fosforklasse I Drænede lerjorder med fos­fortal over 6: Fosforklasse III Lavbundsarealer med ok­kerklasse II eller derover: Fosforklasse II * Lerjorde omfatter JB-nr. 5 – 10: Grov sandblandet lerjord, fin sandblandet lerjord, lerjord, svær lerjord, meget svær lerjord samt siltjord. ** Identificeret af Skov- og Naturstyrelsen, 2006. *** En del af okkerpotentielle lavbundsarealer, kortlagt af DJF i 1981-1984 i henhold til lov nr. 57 af 18. feb. 1981

Område, hvor jorden antages at være lettere forurenet, udpeget jf. jordforureningslovens § 50a. Byzone klassificeres som udgangspunktet som område, hvor jorden antages at være lettere forurenet. Byzoner er fastsat jf. reglerne i Bekendtgørelse af lov om planlægning (§ 34 i LBK nr 937 af 24/09/2009) Større, sammenhængende områder inden for byzone kan ved regulativer udtages af områdeklassificering, når kommunen har viden om, at jorden ikke er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 2). Større, sammenhængende områder uden for byzone kan ved regulativer inddrages i områdeklassificering, når kommunen har viden om, at jorden er lettere forurenet (jf. § 50a, stk. 3). Når kommunen har kendskab til jordens forureningsgrad, kan områder fastlægge analysefrie områder, hvor jordflytninger stadig er anmeldepligtige, men er fritaget for analyser. Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, § 50 a, nr. 1427 af 4. december 2009

Søbeskyttelseslinjen har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Inden for beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Lov om naturbeskyttelse, §16, lovbekendtgørelse nr 933 af 24. september 2009

Arealer som af regionerne er indberettet til Geodatastyrelsen og Miljøstyrelsen som kortlagt på vidensniveau 2 (”V2”). Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. LBK nr 1427 af 04/12/2009, Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, § 3.

Områder inden for Natura 2000- udpegningen, hvor der, i henhold til nedennævnte bekendtgørelse, kan søges om tilskud til rydning af tilgroede arealer. Områderne er opdelt i fire rydningsklasser, hvor rydningsklasse 1 angiver højest prioriterede arealer og rydningsklasse 4 angiver lavest prioriterede arealer. Områderne er udpeget på grundlag af en faglig vurdering fra Naturstyrelsen. Bekendtgørelse nr. 907 af 19. august 2011 om tilskud til Natura 2000-projekter

Kirkebyggelinien er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygning til beskyttelse mod, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen. Lov om naturbeskyttelse, §19, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009

Temaet indeholder registreringer af de vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver kommunens dispensation. Modsat de øvrige beskyttede naturtyper, er vandløb udpeget som beskyttede. Lov om naturbeskyttelse, §3, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009

Temaet viser klassificeringen af oplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder*. Temaet anvendes sammen med kvælstofreduktionspotentialet til fastlæggelse af Nitratklasser i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen**, jf. nedenstående tabel. Nitratklasserne anvendes i IT-ansøgningssystemet ”husdyrgodkendelse.dk” til vejledning i forbindelse med regulering af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven. - Nitratklasse III: Oplande til meget kvælstofsårbare områder med et N-reduktionspotentiale på 0 - 50 pct. - Nitratklasse II: Oplande til meget kvælstofsårbare områder med et N-reduktionspotentiale på 51 - 75 pct. - Nitratklasse I: Oplande til sårbare kvælstofområder med et N-reduktionspotentiale på 0 - 50 pct - Uden for nitratklasse: Oplande til kvælstofsårbare områder med et reduktionspotentiale på 51 - 100 pct, og meget kvælstofsårbare områder med et N-reduktionspotentiale på 76 - 100 pct. samt øvrige oplande til områder, der ikke er kvælstofsårbare I ovenstående henviser de generelle regler til harmonireglerne. * Identificeret af Skov- og Naturstyrelsen, 2006. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006. Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Registrering af naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Disse er: · søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2, · moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m2, · "mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m2, · visse udpegede vandløb & · alle moser i f. m. beskyttede vandhuller, søer eller vandløb. Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere. Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation). Et beskyttet areal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændre sig, så det bliver det. Det er de faktiske forhold på arealet (størrelse, botanik, omlægningshyppighed m. m.) der afgør, om det er beskyttet eller ej. Registreringen er derfor vejledende Hvorvidt et areal er beskyttet eller ej, vil i tvivlstilfælde blive afgjort ved en besigtigelse og vurdering af arealet. Lov om naturbeskyttelse, §3, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009